Børnevenlige måltider

Noget der kan være ret svært for børnefamilier er at lave mad som alle kan lide. Jeg oplever tit at når de to ældste kan spise noget, kan den yngste ikke lide det. Men ingen gider så og lave 3 forskellige retter hver aften, fordi nogle i familien er meget kræsne.

Jeg tror heller ikke på at det hjælper bare at tvinge børnene til at spise maden, for så tror jeg faktisk at de ikke har lyst til at prøve mad senere i livet når de bliver ældre, og faktisk begynder at udforske det selv. Jeg var ret kræsen selv som barn og begyndte først at spise mere “voksen ting” da jeg var omkring de 15 år.

Man siger der er en periode hvor det er godt at introducere helt små babyer til fast mad. Det er fra de er ca 9 måneder gamle, at de fleste vil begynde at kunne introducere hakket og most blød mad som ikke er decideret baby-mad. Der kommer nemlig en periode efter hvor babyen ikke er ligeså modtagelig overfor nye smage og konsistenser, og generelt bør få lidt ekstra mad ind i kroppen. Jeg mener at ligeså snart babyen viser stor interesse for maden, bør det introduceres stille og roligt så de kan vænne sig til det. Hvad siger du?

daebak wink gif
En glad baby med sin lækre mad, hva’? 😉
Advertisements

2 interessante artikler

familieJeg er igennem tiden faldet over mange forskellige artikler om børn, opdragelse og deres udvikling i forhold til hvordan du er som forældre, og hvordan familie-dynamikken egentlig er. Da jeg er faldet over disse artikler indenfor forholdsvist kort tid, ville jeg lige dele med dig. Hvad synes du om dem? Skriv endelig din mening i kommentarfeltet.

Illustreret Videnskab: Storebror ER klogere end lillesøster

Denne artikel handler om forskning i blandt søskende, og hvordan de ældste i søskendeflokken ofte er en anelse klogere. De har en tendens til at få længere uddannelser og er oftere nærsynede end de yngre. Men det betyder ikke at de yngre søskende ikke er kloge – det handler kun om 1,5 IQ point til forskel. Det kan vidst ikke helt betyde så meget i hverdagen. Udover det er det stadig en spændende artikel!

BT: Psykolog advarer: Dit barn bliver korrupt, hvis du bruger belønning i din opdragelse

Jeg tror vi alle har været der… Stressen kører højt, lydniveauet er helt oppe og ringe, og man farer rundt og vil bare virkelig gerne ud af døren, men børnene skaber sig som aldrig før. Så er det altså lidt nemmere at lokke med en belønning, og de makker også tit ret efter det. Jeg erkender mig skyldig, og kan sagtens se pointen i artiklen. Jeg tror ikke det er smart at bruge det HVER DAG eller ofte, meeeen… At gøre det en sjælden gang skader vel ikke 🙂

All inklusive på Samos

Vi plejer at gå en stor bue udenom charterferier, da vi helst ikke vil være fanget på et stort ferieresort uden mulighed for at opleve det land, vi befinder os i. Men da mine forældre inviterede os til Samos, kunne vi ikke sige nej tak. Mine forældre har været på Samos flere gange og taler altid varmt om den lille grønne ø. Da der skulle små børn med på ferien denne gang, havde de booket os ind på et koncepthotel med masser af aktiviteter for børn.

Star Tour har deres Blue Villige-hoteller over hele verden. På Samos hedder det Doryssa og ligger lidt udenfor Pythagorion. På Doryssa finder du Bamseklub, Hang out og Fun Break for børnene. Derudover er der sportsaktiviter. Jeg blev meget glad, da jeg opdagede at de havde Less Mills-hold hver dag. Derudover er der vandgymnastik og masser af mulighed for at svømme i poolen og i havet. Om aften er der underholdning, først for børnene i form af Coco og Charlie-show og Bamseshow, og derefter for de voksne med musik og dans. Det var virkelig godt!

Selvom jeg var lidt forbeholdene overfor konceptet, så havde vi en fantastisk ferie. Ungerne elskede det! Vi fik slappet af og nød at have Mormor og morfar med på ferien. De elskede også at have en hel uge sammen med os og ungerne. Vi snakker allerede om, at gentage succesen til næste år.Bamse

Camping…

Det er sommerferie i det ganske land! Og er der én ting, vi stærkt går og overvejer lige nu, så er det noget med camping! Hverken Torben eller jeg er vokset op med camping-traditioner på trods af, at det var totalt in dengang i 70’erne og 80’erne. Det er også derfor, vi simpelthen ikke har tænkt tanken noget før… Men jeg kan mærke – hvor frygteligt det end er at sige det – at jo ældre vi bliver, jo mere vil vi værdsætte den måde at holde ferie på. Det er jo totalt på vores egne præmisser – det kan vi godt li’! Vi er ikke til teltture, så jeg tror simpelthen, at det ender med en decideret campingvogn. Mit værste mareridt er jo sådan en gammel, brunlig sag fra 80’erne, som lugter af torskerogn og gamle materialer! Men vi har lovet os selv, at investere vi i camping, skal det virkelig også være noget ordentligt. Så vi er på jagt efter nyere, brugte modeller….uden torskerognslugt.  Vi kan ligeså godt være ærlige og sige, at vores økonomi ikke er en solid ting. Det er dyrt at have børn, og det er dyrt at leve. Så vi har efter megen snak valgt at benytte os af muligheden for at tage et kviklån på kvikautomaten.dk. Det er den måde, vi kan realisere vores drøm på, og det tjener sig stærkt ind igen, når man tænker på, hvor mange dyre hotel- og resortferier, vi kommer til at spare.

Camping!

 

Den bedste gave…

….til en lille trold, der snart fylder 1 år. Hvad er det lige? Vi har i vores familie besluttet at gøre op med en ting; nemlig det faktum at drenge ikke kan lege med dukker. Det synes vi godt, de kan! Muligvis vil folk være uenige med os, men vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer – vi har jo 2 drenge. Den størst, Mike, er  for stor til det nu! Men da han var mindre, var han meget begejstret for det….og helt ærligt; det bidrager altså positivt til den empatiske udvikling. Derfor har vi valgt at gå vores egne veje, og bruge vores lille trolds 1 -års fødselsdag som en anledning til at forære ham en dukke. Det er ikke en BabyBorn eller en barbie-dukke! Selvom det også  havde været helt okay! Det er empati-dukke fra Rubens Barn. De er super gode! Vi har valgt en drenge-dukke, Emil, som nok skal falde i god jord. Det særlige ved Rubens Barn er, at de producerer dukker, der er lavet til at fremkalde omsorg og empati hos barnet. Især øjnene er der gjort meget ud af; de er håndbroderede  og inderlige. Vi har valgt den største, som er 50 cm lang. Dukkerne er rigtigt bløde, og de har tyngde i numsen, så de kan sidde ret og fint. Vi tror, det bliver en succes!

Emil

Min datter går til ridning

Det gjorde ondt i både pengepungen og i nerverne, da vores datter kom og spurgte, om hun måtte begynde til ridning. Nu er der tre piger i hendes klasse, der går til ridning og efter at have været med på rideskolen et par gange, kom hun og spurgte, om hun også måtte starte. Jeg blev øjeblikkeligt nervøs, for tanken om min lille pige ovenpå sådan en stor hest. Samtidig ved jeg jo også godt, hvor dyr en hobby, der der heste er. Det er jo ikke bare et månedligt beløb til rideskolen. Hun skulle jo også have udstyr, godbidder og hvad nu, når hun om et par år vil have sin egen hest???

Vi gik med til, at hun kunne prøve det en måned og så beslutte, om hun ville fortsætte. Nu har hun gået i 4 måneder og hun snakker ikke om andet. Alt handler om hesten Nimbus, som hun rider to gange om ugen. I julegave ønskede hun sig kun udstyr i form af hjelm, sikkerhedsvest, ridebukser og staldjakke. Selvom det er en dyr hobby, så er det faktisk rart, at jeg nu ved, hvad hun ønsker sig: Noget med heste! Faktisk kan man finde udstyr, der er lidt billigere, hvis man handler hos Horze. De har et bredt udvalg af alt til både hest og rytter.

Hesten Nimbus er heller ikke så stor og farlig, som jeg først troede. Han er en lille pony, som faktisk passer godt i størrelsen til min datter. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så er jeg også begyndt at interessere mig lidt for hesteverden. Jeg har oprettet en profil på Heste-Nettet og overvejer lidt at starte til ridning selv. Der er masser af mødre på rideskolen, der selv er startet. Jeg er ret vild med tanken om at dele hobby med min datter.

hest og rytter

Ferier med børn

Inden Mia og Torben fik børn rejste de hele tiden. Sådan føltes det ihvertfald. Flere gange om året gik turen til storbyer, charterdestinationer og de har endda været på rundrejse i Asien også. Man kan godt rejse selvom man har børn, selvfølgelig kan man det, men det er bare meget mere besværligt! Det kræver mere planlægning, flere penge og meget mere overskud. Børnene kan heller ikke bare tages ud af skolen i lavsæsonen, så vil man rejse, skal det være i sommerferien, hvor alle andre også rejser.

Det er også bare så meget nemmere, at booke en charterferie. Alle fordomme om grisefest og bamseklub er pakket væk, for det er altså lækkert at bestille en rejse velvidende, at du hentes i lufthavnen, maden er inkluderet og børnene finder andre børn at lege med. Sådan er det vist bare at blive forældre, så er man lidt mere large med den slags.

Familien er samtidig begyndt at rejse til det samme hotel år efter år, for det er lidt som at vende hjem. De sidste tre år har de rejst med Star Tour til Alanya i Tyrkiet. Ikke fordi de gider til Alanya, men fordi de bor på deres Village hotel Pascha Bay, der ligger udenfor Alanya. De kender hotellet, ungerne elsker at deltage i aktiviteterne og de får rent faktisk slappet af. Af og til lykkedes det også at få lidt voksentid uden ungerne, hvilket man jo sætter pris på!

Pascha Bay

Sådan rejser Torben og Mia altså nu, hvor de har fået børn. Charterferie når det er bedst!